Find den rette tatovør som kan hjælpe dig med din næste tattoo

Find over 200 tatovør

Eller vælg imellem vores kategorier

3 måneders gratis reklamme

Bliv annoncør på find-tattoo.dk og få flere kunder idag!

Skal du have lavet din første tattoo eller føjet én mere til samlingen? 

Du går måske og overvejer at få lavet din første tatovering, og det er slet ikke nogen nem beslutning. Først og fremmest skal du være helt sikker på, hvad motivet skal være. Det kan være, at du allerede har et helt klart billede inde i dit hoved af, hvordan din første tatovering eller den næste til samlingen skal være, og så gælder det om at få det ned på papir, så du kan tage en detaljeret snak med din tatovør om det endelige resultat. Det kan også være, at du er helt blank med hensyn til hvordan dine tatoveringer skal udformes, men så har alle tatovører heldigvis en masse mapper med billeder af de forskellige tatoveringer, der for eksempel kan laves. Disse mapper er som regel delt ind i emner, som for eksempel blomster, tribal, symboler, klassiske, kinesiske motiver, wolf og viking tattoos, og alle mulige andre motiver, som egner sig godt som tatovering. Du skal også overveje, om det skal være små tatoveringer eller store tatoveringer. Du kan tage et billede med af det, som du havde tænkt dig skulle blive din tatovering, så er du sikker på, at tatovøren ved, hvad du har i tankerne. Gå for eksempel på nettet og google tattoo og se hvor utroligt mange forskellige billeder, der vises i søgeresultatet. Du kan også tænke på en kendt person, som har nogle flotte tatoveringer i den stil du ønsker, og tage et billede med af den person. Det er vigtigt, at tatovøren og du er fuldstændig enige i, hvordan din tattoo skal se ud, inden han går i gang med at lægge blækket i din hud. For derefter er det for sent, at ændre noget. Så gør et godt og grundigt benarbejde inden du beslutter dig endeligt og besøg også gerne 2 til 3 forskellige tattoo saloner, før du booker en tid til din nye tatovering. Her kan du få kyndig og professionel vejledning. Det vil komme dig til gavn, at du har gjort forarbejdet grundigt. For en tatovering er en kropsudsmykning, som du skal bære på din krop resten af livet, så vigtigheden af at du vælger rigtigt, et ret så høj. 

Vælg den rigtige tatovør

Når du skal vælge den helt rigtige tatovør, som skal lave din tatovering, er det vigtigt, at kemien også er der. Du skal selvfølgelig også undersøge, om tatovøren overholder alle hygiejneregler, for det er alfa og omega, når det gælder tatoveringer. Du skal se efter en tatovør, som udfører sit kunstneriske arbejde i den stil, som du synes om, og derefter tage en snak med ham om, hvordan han har tænkt sig, at din tatovering skal se ud. Kan I blive enige, så er det bare om at bestille en tid til din tattoo, og snart kan du prale af at blive en tatovering rigere. Og et besøg hos en tatovør kan blive en sjovt og spændende oplevelse, for de har hørt mange anekdoter og både sjove, spændende og sørgelige livshistorier fra deres tidligere kunder, som du sikkert deler glædeligt ud af. Så du kan sagtens se frem til besøget hos tatovøren og ikke kun frygte den smerte, som der følger med at blive tatoveret. Du får også en helt anden oplevelse, ud over din tatovering, med hjem derfra.

Har du styr på stilarterne – eller har du brug for mere information? Hent den her

Mange har helt styr på de forskellige stilarter indenfor tatoveringer. Men hvis ikke du er en af dem, kommer her en opremsning af nogle af de uendeligt mange muligheder der er for motiver og symboler indenfor tatoveringer. Du kan gå med den helt klassiske tatovering. Det kan for eksempel være en slange, et hjerte, en blomst eller et firkløver. En smuk sommerfugl er også enkel og klassisk og hører til den mere feminine form for tattoo. Det er såmænd kun din fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan få afbilledet på din krop. Man ser tatovering af alt fra hundehvalpe, dovendyr, insekter, flora og fauna, familiemedlemmer, børn og babyer, pingviner og skydevåben. Af symboler kan nævnes yin yan eller fredssymbolet, eventuelt i form af en hvid due. Du kan også vælge, at få tatoveret din bryllupsdato, datoen for dine forældres død eller den dag, dit ønskebarn kom til verden. En tatovering er en meget personlig form for kropsudsmykning, og du kan tillægge den præcis den symbolik, som du synes, at den skal have. Du kan hæfte en historie eller en anekdote til din tatovering, eller knytte den til en speciel begivenhed i dit liv, som for eksempel dit bryllup, et dødsfald eller en barn der er kommet til verden. Du kan også vælge at få tatoveret et vers fra en sang, som dit store idol har skrevet, eller et enkelt ord, som fortæller hvad du er for en person. I det hele taget kan en tatovering fortælle 1000 ting om dig, om et bekendt eller om en livsvigtig begivenhed i dit liv. Og du vil helt sikkert få det spørgsmål mange gang: Hvad symboliserer din tatovering? Så er det jo fint, at have en forklaring klar i ærmet. 

Skal det være en klassisk tattoo? Så kan du vælge at få tatoveret en sommerfugl, et hjerte eller en rose. Den slags tatoveringer kan laves i alle størrelser og kan placeres alle steder på kroppen. Du kan vælge, at få en tatovering af et symbol fra en stammekultur – det kaldes en tribal tattoo. Denne slags tatovering stammer fra forskellige steder i verden, hvor stammerne brugte, og nogle steder stadig bruger, tatoveringer til markere en ceremoni eller til at vise, at drengen er trådt ind i de voksnes rækker ved at gennemføre en eller flere manddomsprøver. 

En tribal tattoo (stammetatovering) laves næsten altid i helt sort blæk, dog med enkelte undtagelser, hvor der lægges en grå skygge bag det sorte, eller hvor der inkorporeres en farve i tatoveringen – det kan se ret flot og markant ud. Det er næsten altid dyb rød der anvendes. Det er en tatovering med flotte rene linjer, og som passer i et større format, for eksempel placeret på hele skulderbladet eller hele underarmen – eller måske endda på hele din ryg. Så hvis du skal have lavet en tribal tattoo, må du regne med, at der skal mere end ét besøg hos tatovøren til, og det vil også være en tatovering i den dyrere ende qua dens størrelse. 

Er du til tatoveringer, som viser, at du har råstyrke og mod, så kan du vælge en viking tattoo. Det er selvfølgelig en tatovering af en viking eller et andet vikingemotiv, som for eksempel et vikingskib, et vikingeskib eller en hjelm eller et skjold. En viking tattoo er mere dramatisk og udtryksfuld end mange andre motiver. En viking tattoo kan også være et billede af en af de nordiske guder, som for eksempel Thor, som symboliserer styrke og kraft. Så hvis du synes, at en viking tattoo passer perfekt til dig eller den historie du gerne vil fortælle, så er det den helt rigtige tatovering for dig at få. 

Så findes der noget, som hedder en wolf tattoo. Som navnet siger, er det en tatovering af en ulv, flere ulve, en ulveunge eller for eksempel en ulvepote. De sidstnævnte symboliserer som regel et barn. Får du en ulvetatovering, viser du, at du har udholdenhed, men også at du er et udpræget familiemenneske med stærke familiebånd. Præcis som ulve er det. Den mest populære wolf tattoo er af en ulv, der hyler op mod månen. En tatovering af en bjørn, en tiger eller et andet kraftfuldt og stærkt dyr, har den samme symbolik, som en wolf tattoo.

Så er der de meget realistiske 3D tatoveringer. De er så realistiske, at man lige må kigge en ekstra gang, når man ser en sådan slags tattoo. En 3D tatovering kunne for eksempel være et motiv af et barn, en hund, et snitsår eller en krog i armen. Man tror næsten ikke sine egne øjne, når man ser en 3D tatovering. Hvis du er den rå type, kan du helt klart opnå en makaber effekt med en 3D tatovering. Men pas på, at du ikke skræmmer folk væk Er du den mere feminine type, så vil en smuk sommerfugl, en blomsterranke, et rødt hjerte eller en sød hundehvalp måske mere være noget for dig. Det vigtigste er, at du finder et motiv, som passer perfekt til den du er, din livsstil og din type – og ikke mindst til din personlighed. Du skal bære den resten af livet, og du skal helst kunne beundre din i spejlet hver eneste dag. Så tænk dig godt og grundigt om, inden du lader din krop dekorere.

Hvordan laver man en tatovering?

Du ved sikkert godt, hvad en tatovering er og hvordan den ser ud. Men ved du også helt præcis hvordan den laves? Her følger en mere detaljeret forklaring på, hvad en tatovering er. En tatovering er en markering på huden, som er permanent og lavet med blæk. En  tatovering laves ved, at der lægges blæk i huden ved hjælp af små nåle. Blækket lægger sig under huden. Det har været brugt med tatoveringer i tusindvis af år over alt på kloden og i alle kulturer over hele verden. De har været brugt og bruges stadig som minder om noget man interesserer sig for (for eksempel guitarer), en kærlighedserklæring til din partner eller dine forældre, eller måske dine børn, eller bare en måde at udsmykke sin krop på. Der er ingen grænser for, hvordan en tatovering kan udformes eller med hvilken skriftform. Du kan for eksempel vælge at få skrevet dine børns navne med kinesisk skrift eller få lavet et smukt japansk tegn, der har en betydning for noget, der er personligt for dig. En tatovering fortæller næsten altid en historie og du vil ofte blive spurgt om, hvad historien bag din tatovering er. 

Du har fortrudt din tatovering – hvad gør du nu? Læs videre her

Nogle gange tager livet nogle drejninger, som du ikke lige havde forudset. Du fik for eksempel tatoveret navnet på din store kærlighed, da du var 18 år. Nu er kærligheden brast og du fortryder det hjerte du fik tatoveret med hendes navn i. Det er der råd for. Du kan vælge at få tatovøren til at lave en tattoo cover up. Det betyder, at han går ind og dækker den gamle tatovering med en ny og flot tatovering efter dit valg. Der er selvfølgelig nogle begrænsninger i forhold til at kunne lave en perfekt tattoo cover up, da det jo ikke er alle tatoveringer, som kan dækkes med et hvilket som helst nyt motiv. Men er din tatovør dygtig nok, kan næsten alt lade sig gøre. Du kan også vælge at få lavet op til flere laserbehandlinger, som fjerner din tattoo, og så kan din grimme tatovering, som du virkelig har fortrudt, blive fjernet fra din krop. Du skal dog være klar over, at én laserbehandling langt fra er nok. Alt efter størrelsen på din tatovering, skal du regne med mellem 3 og 20 behandlinger med laser. Hver behandling koster omkring 500 kr., så det kan hurtigt løbe op. Derudover er det ikke helt smertefrit, at få lavet disse laserbehandlinger til fjernelse af tatoveringer, men mon ikke du kan udholde smerten, hvis du kan se frem til, at den tatovering du er kommet til at hade mere end at elske, snart er væk for evigt. Ring til en klinik for laserbehandling, og få en snak om, hvilke muligheder der er. 

Er du mere til en piercing end en tatovering? Læs om de forskellige muligheder her

Nogle vælger at få en piercing frem for en tatovering. Og nogle vælger at få begge dele. Der er utrolig mange muligheder, når det gælder piercinger. Du kan få de helt almindelig huller i ørerne, eller huller langs kanten af ørerne. Der er mange flotte smykker til huller i ørerne, alt fra ringe til ørestikkere med eller uden vedhæng. Vil du gerne have en lidt mere speciel piercing, kan du vælge at få en tunge piercing eller en navle piercing. Begge piercinger er til ren og skær udsmykning af kroppen. Der findes også næsepiercinger, som kan laves forrest på næsen eller i siden af næsen. Den sidstnævnte er lidt mere diskret end den første. Det er lidt efter temperament og stil, hvor man vælger at næse piercingen skal sidde. Så igen, husk at vælg ud fra din stil og personlighed, så du ikke pludselig føler, at piercingen er et underligt fremmedlegeme på din krop. Så findes der de piercinger, som har et andet formål, de såkaldte genital piercinger. En af dem er en Christina piercing, som laves i det kvindelige kønsorgan. Venus piercingen, som den også kaldes, sidder der, hvor de ydre kønslæber samles og op mod venusbjerget. Christina piercingen kan isættes en barbell (en stav med en kugle i den ene ende) eller en buet stav. Der findes rigtig mange slags intimpiercinger, og Christina piercingen er blot en af dem. Her er et par eksempler mere. Fourchette piercingen er en piercing, som bliver lavet i mellemkødet, og nogle gange i kvindens skedeåbning, hvor der sættes en buet stav i. Når piercingen er helet fuldstændigt, kan du vælge at udskifte staven med en ring. Isabella piercingen, som nogle gange forveksles med en Christina piercing placeres lodret bag ved klitoris-området. Denne piercing er i lighed med de andre  intimpiercinger også afhænger af kvindens anatomi, og er en meget sjælden piercing. Så hvis du ønsker, at spicy dit liv på lagnerne lidt op, så kan du vælge at overraske din partner med en sexet intim piercing. Det er helt sikkert noget, som I begge kan få glæde af.

Husk hygiejnen i forbindelse med en piercing

Det er meget vigtigt, at du husket at følge de gode råd, som den professionelle piercer gav dig, da han eller hun lavede din nye piercing, og det gælder uanset hvilken type piercing det er, at du har fået lavet. Følger du ikke nogle simple råd omkring at holde piercingen ren og fri for bakterier, så risikerer du, at der går betændelse og infektion i piercingen, og området omkring piercingen bliver rødt, betændt og ufatteligt ømt. Så lad for det første være med at røre ved piercingen uden af have sprittet dine fingre af. Og lad være med at tage smykket ud de første op til 6 uger efter at du har fået lavet piercingen. Du kan meget nemt gå hen og få et rigtig grimt ar i din piercing, og så ender du med en dårlig oplevelse fremfor en god og smuk oplevelse ved at få piercingen. Så lad helingen tage den tid det tager, og når det så er sket, så kan du sætte det flotte smykke i, som du købte hos pierceren, da du var inde at få lavet din kropspiercing. Og nu kan du gå på stranden og vise den flotte navlepiercing frem. Der findes et hav af smukke smykker til piercinger, og du kan udskifte dem så tit du ønsker, blot du venter til piercingen er helet fuldstændigt.